10 gode råd til dig og dine fødder

10 gode råd til dig og dine fødder

1.  Skyl fødderne dagligt i lunkent vand, brusebad er helt fint. Bruger du sæbe, vær da opmærksom på at sæbe kan udtørre huden.

2.     Tør dine fødder omhyggeligt hver gang de er våde, især mellem tæerne. Dette for at forebygge svamp. Svamp trives bedst i vådt, varmt og mørkt miljø.

3.     Klipper du selv dine negle, så klip dem lige over. Klipper du dem ned i siderne, kan du være uheldig at få nedgroede negle, som kan skabe betændelse. Skulle det ske for dig, er der professionel hjælp at hente – bestil tid til en fodbehandling på følgende dette link eller ring på telefon 31361005 – online tidsbestilling 

4.   Brug fodcreme. Smør dine fødder dagligt efter endt vask og tørring. Creme sørger for at holde huden smidig og elastisk, så du kan forebygge hård hud og hælrevner. Undgå at smøre creme mellem tæerne. Jeg har et bredt udvalg af produkter der vil kunne hjælp dig, så kik forbi eller bestil en tid til en fodbehandling på klinikken her i Køge – Tidsbestilling 

5.     Har du hård hud og ligtorne, er det tegn på at du belaster dine fødder forkert. Det vil derfor være en god ide at få set på dit fodtøj, og vi kan sammen få talt om dine fejlstillinger, og et indlæg kan måske komme på tale. Hård hud og ligtorne skal fjernes hurtigt og effektivt. Du kan bestille tid her eller ringe på 31361005 – du kan også læse mere omkring hård hud og ligtorne på dette link.

6.      Motioner dine fødder dagligt. Her er et link til 10 gode fodøvelser med tilsvarende videoer

For at styrke fodens muskler og bevægelighed, kan vi sammen finde frem til de øvelser som passer til netop dine fødder. Men du kan starte med at krumme og sprede dine bare tæer og vippe dine fødder op og ned i en langsom bevægelse. Du kan bestille tid til fodbehandling på dette link. God arbejdslyst.

7.     Strømper skal skiftes hver dag og være åndbare. Det bedste er derfor at benytte enten bomuld og/eller bambus strømper. Sørg for at dine strømper ikke strammer. Kunststofstrømper - som nylon, forhindrer huden i at ånde, så både fugt og sved bliver i dine strømper. Du kan købe bambus strømper i Martas eller på dette link 

8.     Tjek om dit fodtøj passer til dine fødder. Tag sålen ud af skoen og stil dig på den. Kommer din fødder uden for sålen er dit fodtøj for småt. Dette kan påvirke dine fødder og ændre din naturlige gangafvikling samt fodens pasform.

9.    Fejlstillinger / Overvej indlæg.

Har dine fødder fejlstillinger, hvilket gør at din naturlige gang er ændret,- vil det påvirke dit bevægeapparat, så du kan have smerter i knæene, lænden, ryggen og få hovedpine. Få glæde af et indlæg, der kompenserer for fejlstillingerne og giver dig en meget bedre gangafvikling . Hvis indlægget skal virke, så skal det fremstilles individuelt til lige netop dit behov og dine fødder. Få lavet en gang- og fodanalyse og vi er godt på vej.

Du kan bestille tid her til en gang og fodanalyse her.

10. Hvilke sko skal jeg have på i dag. Dine fødder trives bedst i fodtøj, der passer til lige netop det, du er i gang med. Derfor er det vigtigt at have mange par sko. Skal du på arbejde eller ud at løbe,- måske til fest, eller bare slappe af, - ja selv hjemmeskoene er en vigtig del af skosamlingen. Og det er altid vigtigt at prøve fodtøjet før man tager den endelige beslutning, om de passer til lige netop dine fødder. Er du i tvivl ... kan du altid tage dit fodtøj med ned i klinikken - Niels Juelsgade 6, 4600 køge, jeg hjælper dig gerne . Eller kontakt mig  på 31361005. 

Du kan også booke online på dette link

Jeg glæder mig til at se dig, til en sund og plejende fodbehandling. Vis dine fødder frem med glæde.

Hvorfor opstår der hård hud på fødderne?

Hvorfor opstår der hård hud på fødderne?

Statsautoriseret fodterapeut Linda Christensen giver dig her tips til hvordan du selv kan behandle dine fødder mod hårdhud. 

Hård hud ses ofte på fødderne, når dine fødder har været udsat for tryk eller konstant belastning. Dette kan være fordi dine fødder har nogle erhvervede eller medfødte fejlstillinger, eller skoen er for lille og laver et unødigt tryk. Brug aldrig fodfil, som laver en varmereaktion på huden, og derved tror huden der er noget som brænder. Huden beskytter sig selv ved at producere endnu mere hård hud. Brug i stedet en skotsvamp / skuresvamp. 

Kør svampen med den grønne del rundt om hælen, og du fjerner den døde hud. Gentag processen hver gang du er i bad. Tør fødderne grundigt og afslut med en god fodcreme, så du kan opretholde en fin og smidig hud. Husk aldrig at smøre creme mellem tæerne, da dette kan give maceration og/eller svamp

Skulle du få hælrevner, som er indgangsport for bakterier og egentlig det, man kalder et åbent sår, så få det behandlet hos fodterapeuten og følg ovenstående procedure.

Få indlæg, køb korrekt fodtøj og få en god vejledning der er tilpasset dine fødder og behov. De skal jo kunne bære dig hele livet. Du er velkommen til at bestille en tid, så vi sammen kan finde en behandling der passer til dig.

Du kan bestille tiden online på linket https://lindachristensen.dk/tidsbestilling/

Du er også velkommen til at ringe på telefon 31361005

Hælen

Hælen

Hælen er det punkt på foden, som sættes først i underlaget ved gang og løb. Den indeholder også den største knogle i foden, som bl.a. understøttes af en “fedtpude” der tilsammen danner det vi kender som hælen.

HÆLREVNER

Hælrevner er revneformede åbninger i den hårde hud, der ofte dækker hælens bageste underside i en halvmåneform. Revnernes øverste kanter er hårde og kan nogle gange brede sig så dybt ind i hudens levende lag, at de bløder. Det kan være temmelig smertefuldt.

Årsag:
Skyldes ofte skoene. Fx træsko eller damesko med rem om hælen, slippers og badetøfler. De er alle kendetegnede ved IKKE at have en fast hælkappe. Når der ikke er fast hælkappe så slipper hælen skosålen for hvert skridt og det giver et lille stød til hælen, når foden sættes i. Stød og gnidningsmodstand kan give hård hud og hælrevner.Nogle træder meget hårdt ned på hælene når de går – det kan også give hælrevner.Er der ingen hård hud, men kun revner, så skyldes det ofte meget tør hud.

Dig og dine fødder

Dig og dine fødder

Dine fødder skal bære rundt på din krop, lige fra den dag du tager dine første skridt. Det er en belastning, som faktisk er meget større end de fleste går rundt og tror.

Derfor er det yderst vigtigt, at du passer og plejer din fødder hver eneste dag. Gør du det, er der en bedre mulighed for, at dine fødder nok skal bære dig rundt resten af livet.

Desværre er det ikke alle mennesker der kan undgå sygdomme og ulykker. Rigtig mange bliver ramt af diabetes, gigt og andre alvorlige sygdomme, der kan indvirke på dine fødders sundhed. De statsautoriserede fodtereapeuter kan hjælpe patienter med at holde fødderne sunde og fri for hård hud, knyster og nedgroede negle.

Har du behov for at få en rigtig god snak om dine fødder, så find en fodterapeut i nærheden af dig.

Du kan benytte funktion Find en fodterapeut her på siden.